Når du skal flytte fra Magento 1 til Magento 2 – 2021 Guide

October 7, 2021

Magento 2 (M2) har været tilgængelig i snart seks år. Alligevel er der tusinder, der stadig har en webshop baseret på Magento 1 (M1). 

Gør det en forskel for dig? Er det relevant for din Magento webshop i 2021? Skal du migrere? Hvad sker der, hvis du ikke gør det?

Med vores trin for trin guide, får du tips og gode råd til hvordan du flytter din Magento 1 webshop over på Magento 2 – sikkert og problemfrit.

 

Contents

Er det virkelig nødvendigt at migrere fra Magento 1 til Magento 2?

Hvordan planlægger man en migration fra Magento 1 til Magento 2?

Rækkefølgen ved migration fra Magento 1 til Magento 2

Afsluttende bemærkninger

Er det virkelig nødvendigt at migrere fra Magento 1 til Magento 2?

Svaret er Ja. Adobe har indstillet supporten til Magento 1 ultimo juni 2020. Da Magento 1 har nået (EOL) End of Life, kan det have visse konsekvenser for din Magento 1 webshopløsning.

Hvordan planlægger man en migration fra Magento 1 til Magento 2?

Det er ikke nemt at migrere fra Magento 1 til Magento 2, men det er det hele værd. Du ønsker selvfølgelig at det går godt, så du bør forberede dig grundigt.

  • Få råd af eksperter. Har du ikke erfaring med Magento 1 > 2 migrering? Gennemgå den officielle migreringsguide og forstå de problemer, som du muligvis kan støde ind i. Du bør også overveje at søge hjælp hos erfarne Magentoudviklere, som kan sikre en sikker og problemfri migrering af din forretning.
  • Gennemgå websitets tilstand. Tjek alle integrationer, funktionaliteter og de moduler, som du har i den nuværende webshop, der kører på M1. Hvilke moduler skal installeres igen, og hvilke skal købes igen, så de er kompatible med Magento 2? Er der bedre alternativer til dine eksisterende moduler? Så er det et godt tidspunkt at skifte. Magento 2 er ikke en tryllestav, der kan løse dine Magento 1 problemer med et slag. Hvis der er nogen problemer med din UI/UX på Magento 1, vil de blive flyttet med når du flytter over på Magento 2. De forsvinder ikke ved opdatering af platformen, så sørg for at få løst UI/UX problemerne inden migreringen.
  • Tag backup af websitet. En generel anbefaling til alle webshopejere: Du bør aldrig foretage radikale ændringer på din side uden først at have taget backup. Du kan også klone din hjemmeside. Det giver dig chancen for at afprøve alle ændringer i testmiljøet før du implementerer dem på websitets liveversion. Så undgår du uventede problemer.
  • Benyt den nyeste serversoftware ved migrering. Magento 2 er fortsat kompatibelt med ældre software, men vi anbefaler alligevel, at du opdaterer din software på serversiden samtidig. Dette foretages i de fleste tilfælde af hosting firmaet, men for en god ordens skyld bør du alligevel tjekke at du har det nyeste software. For Magento 2.4, ville det være henholdsvis MySQL 5.7.9/8.0, PHP 7.4.0, Apache 2.4/Nginx 1.x, og Elasticsearch 7.9.
  • Optimer data. Gennemgå de data der findes i din nuværende M1 installation. F.eks. kundedata og ordrehistorik. Sørg for at din database er så smal som muligt. Det betyder, at den ikke indeholder irrelevant information, fejl eller dubletter. På denne måde gør du det nemmere og hurtigere at migrere fra Magento 1 til 2.

Rækkefølgen ved migration fra Magento 1 til Magento 2

 

[Magento DevDocs]

1. Brug det rigtige værktøj til at migrere data og indstillinger

Du får brug for et datamigreringsværktøj. Det sørger for at alle kategorier, ordrer, kundeinformationer, titles, meta descriptions, url’s, attributter osv. kommer med ind i den nye version – uden datatab. Med denne løsning vil hele processen blive sporet. Værktøjet vil logge dine data og køre forskellige tests. Så er dine data sikre. Der findes mange løsninger til at migrere data. Vi anbefaler at du holder dig til det gængse Magento 2 migrationsværktøj, fordi det kan håndtere mange forskellige scenarier.

2. Opsæt temaer og udvidelser

Ikke alle temaer og moduler kan overføres direkte ved migrering fra M1 til M2. Her vil du skulle designe et nyt tema fra bunden, eller finde et der ligner på Magento Marketplace. En anden mulighed vil være at købe et Magento premiumtema fra en 3-part.

3. Test udvidelser / extensions

Når du har installeret alle moduler og andre udvidelser, bør du udføre en grundig funktionstest. Så ved du, om alt virker som forventet. Her vil du formentlig få brug for en QA-specialist, som vil sørge for at processen udføres til punkt og prikke. En test af moduler kan blandt andet indeholde test af loadinghastighed, test på tværs af platforme, sikkerhedstest, og ligeledes test af kompatibilitet mellem moduler. Det kunne også være test af Magentos backendkode, som kan være påvirket eller inkompatibel med de nye moduler.

4. Migrer mediefiler, administratorkonti, og brugerdefinerede funktioner

Datamigreringsværktøjet kan klare meget. Det er dog ikke alle data der automatisk migreres fra M1 til M2. Mediefiler, frontend-design (som nævnt ovenfor), administratorkonti og lister over adgangskontrol skal alle flyttes manuelt. Der er normalt ingen ben i dette. Det kan normalt klares af dit eksisterende udviklerteam, bare du følger Magentos vejledning. Typisk er det største problem, at det kræver en masse tid at overføre al informationen. 

Afsluttende bemærkninger

Hvis du er vant til at arbejde med Magnetos backend, vil migrationsprocessen ikke være problematisk. Hvis bare du følger de ovenstående instruktioner, kan du undgå de mest almindelige udfordringer ved processen (og gøre den mindre træls).

Er du alligevel er i tvivl? Eller har du brug for hjælp? Så lad os arrangere et 30-minutters onlinemøde. Her får du gratis rådgivning og en grundig gennemgang af migrationsprocessen. Så bliver du klædt rigtigt på til at beslutte om du har brug for støtte.

 

 
 

Vil du vide mere?

Få en kort analyse af din webshop på video - så kan du se hvad vi kan!
Byer hvor vores kunder er